Om Kirstineparken
Generelle oplysninger
Velkommen til Kirstineparken
Kirstineparken ligger midt i Hørsholm tæt på by, skov og strand. Kirstineparken er opført i årene 1965 - 68 med Bo og Wohlert som arkitekter og Ole Palsby som bygherre.
Bebyggelsen består af 50 rækkehuse i 1½ etage. Ind mod den fælles grønning er husene i en etage adskilt af de markante murede vanger i gule sten og forskudt for hinanden så bebyggelsen opleves levende og dynamisk.
Der er tre boligtyper alle på 137 m² med kælder. De syv nordligste boliger har opholdsstuerne placeret på 1. sal med udsigt mod nordøst. Alle boliger har carport og en lille gårdhave på indgangssiden.