Forslag til behandling og afstemning på kommende Generalforsamling i
Kirstineparkens Ejerlag:
Græsslåning:
Græsset ud imod Alsvej er tidligere blevet slået af Kommunen, men for ca. 10 år siden besluttede Kommunen at begrænse udgifterne, og derfor er der ved privat
initiativ blandt Kirstineparkens beboer arrangeret slåning af græsset. Udgiften beløber sig til ca. kr. 10.000 pr. år, og der er ca. 40 af beboerne (altså en majoritet
på 80 % af beboerne), som bidrager hertil med i gennemsnit kr. 250.
Bestyrelsen har hidtil afvist at afholde udgifterne med den begrundelse at området er udenfor bestyrelsens ansvarsområde.
Til trods herfor foreslås det, at udgiften fremover afholdes af Ejerlaget, hvilket vil medføre en gennemsnitlig merudgift på kr. 200 pr. ejendom.
Subsidiært forslag:
Såfremt ovennævnte forslag forkastet på Generalforsamlingen stilles der forslag om, at de udgifter Ejerlaget afholder til klipning og vedligeholdelse af bøgehækkene ikke
længere afholdes af Ejerlaget. Af lidt uransaglige grunde afholdes udgiften til klipning og vedligeholdelse af hækkene af Ejerlaget til trods for at hækkene er plantet af Kommunen og i øvrigt er
på Kommunens areal. Det vil derfor være logisk at udgifterne til henholdsvis græsslåning og vedligeholdelse af hække behandles ensartet.
Forslag stillet af Palle Krantz, Kirstineparken 20, den 5. januar 2022 til forelæggelse på førstkommende Generalforsamling den 22. februar 2022.